Ved at besøge nemforsikring.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her

Det får du dækket med NEM's rejseforsikring

Rejseforsikring
Dækker alle private ferierejser, uanset destination
Dækker hele husstanden
Sygdomsbehandling og hjemtransport
Tilkaldelse og hjemkaldelse
Tandbehandling og fysioterapi/kiropraktik
Bagageforsinkelse
Ferieboligsikring
Forsinket fremmøde
Erstatningsrejse

Hvad dækker rejseforsikringen?

Rejseforsikring

Rejser du som charterturist, på kør-selv-ferie eller tager du på aktiv ferie?

NEM Forsikring tilbyder en årsrejseforsikring, som dækker ferierejser over hele verden med undtagelse af rejser i Danmark. Forsikringen omfatter dig og din husstand på rejser af op til 60 dages varighed. Det er lige meget, hvornår på året, I tager af sted.

Med denne forsikring kan I trygt tage af sted, for I er sikret lægehjælp, sygehusbehandling, medicin og hjemtransport samt diverse andre dækninger, hvis uheldet skulle være ude.

Rejseforsikringen er et tillæg til din familie-/indboforsikring, som i forvejen indeholder dækning for bagage og ansvar. Selv om det blå sygesikringskort sikrer dig hjælp i Europa, er du kun dækket på samme måde, som de lokale er dækket. Det vil sige, at du i mange tilfælde selv skal betale for den lægelige behandling, du har fået – og du skal i alle tilfælde selv betale for hjemtransport, hvis du har brug for at blive transporteret hjem.

Det kan derfor godt betale sig at ofre et lille beløb til en rejseforsikring, som dækker dig i disse situationer, uden at du selv skal have penge op ad lommen – også selv om man ikke rejser udenfor Europa.

Det er ærgerligt, hvis en dejlig ferie må afbrydes, fordi du eller andre i familien kommer til skade. Med vores rejseforsikring har du mulighed for at få en erstatningsrejse, hvis du kommer galt af sted og efter et lægeligt skøn ikke kan fortsætte ferien.

Afbestillingsforsikring

Desværre må rejser indimellem aflyses på grund af særlige omstændigheder som dødsfald i familien, akut sygdom eller tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse.

Indbrud eller brand i hjemmet umiddelbart inden afrejsen kan også betyde, at vores kunder ønsker at blive hjemme. Derfor kan du tegne en afbestillingsforsikring, der dækker sådanne forhold, hvis du ikke kan tage på en bestilt rejse.

Forsikringen dækker den del af rejsens pris, som du ikke kan få refunderet af rejebureauet ved afbestillingen.

Kommer du til skade på rejsen…

Det er SOS International, som administrerer vores rejseforsikring og derved sikrer dig den bedst mulige assistance, hvis du skulle være uheldig på ferien.

SOS International har en døgnbemandet alarmcentral med egne læger, sygeplejersker og øvrige specialister, så du kan få hurtig og kompetent rådgivning, så snart uheldet er ude.

Hvis du f.eks. kommer til skade på din ferie og har brug for en læge eller et hospital, så kontakter du blot SOS International, som herefter sørger for at kontakte lokal læge eller sygehus.

Vær opmærksom på, at SOS fraråder behandling på følgende klinikker:

International Clinic i Livigno v/Dr. Giovani Grattarola og Dr. Martina Masoenro
(SOS henviser i stedet til Trauma Clinic, via Saroch 23-251, I-230330-Italy, tlf. +39 034 2996601)

Clinica Iguazú in Playa del Ingles, Gran Canaria
(SOS henviser i stedet til Euronordic Global Medical Service, Avenida de España 1, 35100 Playa del Ingles, Gran Canaria, Spanien)

GMS Clinic i Moskva
(SOS henviser i stedet til European Medical Center (EMC), Orlovsky per. 7, 129110 Moscow-Russia, tlf. +7 495 933 6650/6655 – www.emcmos.ru samt til American Medical Clinic AMC (Medsi), Prospekt Mira 26, Build.6, 129090 Moscow-Russia, tlf. +7 495 933 7700/0000 – www.amcenter.ru/en

SOS’ kontaktoplysninger:

SOS International a/s
Nitivej 6
DK-2000 Frederiksberg
Tlf. +45 70105055
Fax +45 70105056
E-mail: sos@sos.eu
Web: www.sos.eu

Kontakt kundeservice


Vi står altid klar til at hjælpe dig hvis du har spørgsmål.

70 77 77 77
mail@nemforsikring.dk



Ofte stillede spørgsmål


I vores FAQ har vi samlet de spørgsmål vi ofteste får fra vores kunder, så du hurtigt og nemt kan få et svar.
Klik her



Medicinsk forhåndsvurdering


Er du i tvivl om du er rask nok til at rejse? Få råd og vejledning hos SOS International, hvor du også kan få lavet en medicinsk forhåndsvurdering.
Klik her