Udgivet d. 18. november 2020 kl. 14:00 af Nem Forsikring

NEM Forsikring har som de fleste selskaber i en årrække haft en bestemmelse i ulykkesforsikringsbetingelserne, der undtager skader sket i forbindelse med fødsel. Grundet den seneste tids fokus på ligebehandling – herunder af gravide – har vi gransket vores betingelser og tilrettet, således at denne undtagelse i ulykkesbetingelserne er fjernet. Det betyder dog ikke, at alle skader sket i forbindelse med en fødsel vil være dækket, idet sådanne skader overordnet set sjældent vil opfylde ulykkesbegrebet.

For at sikre at vi ikke har forskelsbehandlet kvinder uberettiget, har vi gennemgået gamle ulykkessager, der relaterer sig til fødsler, graviditet og lign. Da vi ikke har registreret alle telefoniske forespørgsler, kan vi ikke udelukke, at vi uberettiget har afvist enkelte skader, der er sket i forbindelse med fødsler.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter os hurtigst muligt, hvis du mener at have fået en uberettiget afvisning, så vi kan se på din henvendelse igen.

Det gør du ved at kontakte os på 70 77 77 77.